Særlig siden 1990ere har arbejdslivet været karakteriseret af intimisering og inddragelse af nyåndelige, religiøse og på anden vis transcendente forestillinger om forbedring og evaluering af selvet via påvirkning indefra-og-ud. Artiklen gennemgår eksempler på dette fænomen og fremdrager særlige karakteristika ved den nypuritanske ledelsestænkning i dagens arbejdsliv. Den diskuterer tendensen i lyset af en analogi til den klassiske vækkelsesbevægelse og konkluderer, at der her er tale om et ganske omfattende sociokulturelt fænomen med implikationer for medarbejderens – og ikke mindst lederens egen – selvforståelse og subjektivering, også i privatlivet.
